Salgschef – Robotter til bygningsindustrien

Pressemeddelelse 23

 

2018-03-13

Salgschef – Robotter til bygningsindustrien

WallMo A/S er etableret i december 2014 med det formål at udvikle og kommercialisere robotløsninger, som kan løfte, transportere og installere bygningselementer. Vores første produkt, WallMo 100, har nu nået et niveau, hvor vi er klar til at demonstrere på byggepladserne.

Salgsarbejdet er påbegyndt, og vi søger derfor en erfaren salgschef til WallMo A/S med et stærkt netværk i byggebranchen. Du skal være ansvarlig for opbygning af reference-kunder og salg, både i og udenfor Danmark. Dette gerne gennem direkte salg af robotter og robotservices.

Vi har defineret en stærk salgsstrategi med salgspartnere, som et afsæt, for at kunne markedsekspandere til såvel de nordiske lande som til Nordtyskland. Vi ser et stort vækstpotentiale i WallMo’s nuværende og fremtidige robotløsninger til byggebranchen, og søger nu en stærk, visionær salgschef, som kan vokse sammen med WallMo A/S på rejsen.

 

Vi er p.t. 3 medarbejdere i virksomheden, og forventer at ansætte yderligere 2 i løbet af foråret.

Arbejdsopgaver:

Som salgschef skal du kunne tage ansvaret for alle vore salgs- og marketingsaktiviteter. Dertil forventer vi, at du skal varetage følgende opgaver:

  • Introducere vore robotløsninger til det danske marked. Efter 6-12 mdr. forventes du at deltage i planlægning og opstart af vore nordiske og tyske eksportaktiviteter, herunder med opbygning af salgspartnere.
  • Vores salgsmarked er bygningsindustrien, hvor primære kunder er glarmestre, tømrere og udlejningsselskaber, som servicerer disse.
  • Dine kundekontakter vil være både håndværkere, som bruger vore robotløsninger, selvstændige håndværksmestre samt øvrige influenter og beslutningstagere i branchen.
  • Du skal således være klar til både at demonstrere vore produkter overfor håndværkerne på byggepladserne, samt deltage i præsentationer og forhandlinger på højere niveau.
  • Du vil primært arbejde fra vort kontor i Odense, og vi forventer, at du udover de direkte salgsaktiviteter deltager i relevante udstillinger og branchemøder.

Den ideelle kandidat:

Vi forventer, at du har erfaring og lyst til at arbejde med:

  • Robotløsninger på brugerniveau og forståelse af WallMo’s løsninger på et vist teknisk niveau.
  • Kendskab til prissætning og værdikæder i forhold til byggebranchen.
  • Udarbejdelse af business cases med fokus på muligheder i byggebranchen.
  • Kunne forstå og varetage logistikken fra fabrik til kunde.
  • Stort kendskab til standard salgs- og leveringsbetingelser.
  • Du behersker; Office pakken, Excel, Word, PowerPoint.
  • Du har kendskab til Google mail, drive og docs.
  • Har kørekort.
  • Du er flydende i dansk, engelsk både skriftligt og mundtligt. Dertil gerne andre sprog, der kan matche det europæiske marked.
  • Være indstillet på 30-60 rejsedage om året.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fast stilling, hvor du primært understøtter vore danske kunder og deltager i udvalgte eksportaktiviteter i enkelte EU-regioner. Vi stiller computer og mobiltelefon til rådighed og har fleksible arbejdstider.

Løn efter kvalifikationer og med udgangspunkt i en lønpakke, der delvist vil være bonusbaseret i forhold til salgsmål. 

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Lars Andresen, la@wallmo.eu, mobil; +4560596063

 

Ansøgning modtages kun via Blue Ocean Robotics hjemmeside, https://blue-ocean-robotics.com/career/jobbank/job-post/?id=27171